Kom godt i gang med debatten

Du modtager hermed en opdatering fra Pensionistvenner. Fokus er på, hvordan du kommer godt i gang med at bruge debatten.

Debat
Alle medlemmer kan til enhver tid oprette en debat. Det kan være alt mellem himmel og jord, som du gerne til drøfte med andre. Det kan være inspiration, ideer eller spørgsmål.

I videoen nedenfor ser du, hvordan du opretter en debat. Du kan også se, hvordan du kommenterer på en debat, der allerede er oprettet. Og du kan se, hvordan du henviser til andre medlemmer. Hvis du ønsker, at et andet medlem deltager i debatten kan du skrive @ + navn på den person, som du gerne vil have med. Det er en helt ny funktion, som er oprettet i sidste uge, og den er med til at skabe en større dynamik. Du kan også bruge denne funktion når du skriver i en gruppe.

Klik på video og se, hvordan du kommer godt i gang med at bruge debatten – rigtig god fornøjelse.

 

 

Profilbilleder – giv lidt af dig selv
Pensionistvenner er et fællesskab, hvor du kan møde nye venner. Vi er her fordi vi alle har interesse i at danne nye venskaber og relationer. Derfor opfordrer vi til, at du skriver lidt om dig selv og opretter din profil med et billede. Dermed giver du lidt af dig selv, og det er lettere for andre at kontakte dig.

Du kan fortsat finde alle vores ”Kom godt i gang video her - https://www.pensionistvenner.dk/om-pensionistvennerdk/hjaelp-og-support/brugervenlige-hjaelpevideoer/


Forbedringer af platformen
Vi fortsætter med at lave forbedringer. Som skrevet ovenover kan du nu henvise til andre medlemmer ved at skrive @+navn. Dette i grupper og i debatter. I denne uge arbejder vi på at skabe en væg, som også vil være med til at give god dynamik. Har du ideer til forbedringer siger du bare til.

TV reklame for Pensionistvenner
Vores landsdækkende TV kampagne på DR4 kører i hele maj måned. Vi nærmer os nu 1.000 medlemmer så du har rig mulighed for at finde nye venner og bekendtskaber. Dette i hele landet. Du er naturligvis også velkommen til at henvise til dit netværk. Alle venner af pensionister er velkomne uanset alder - også førtidspensionister.

Vi ønsker dig en rigtig god uge. Og har du spørgsmål – skriv til os på kontakt@pensionistvenner.dk – vi sidder klar til at hjælpe.

De bedste hilsner fra
Pensionistvenner

Torben