Retningslinjer

Her møder du nye venner online og i det virkelige liv.

Pensionistvenner er et fællesskab, et community, hvor du kan møde nye venner. Alle vores medlemmer er interesserede i at danne nye venskaber og relationer. 
Formålet er at tage del i gode oplevelser med andre i et sikkert fællesskab, hvor respekt for de andre medlemmer er det bærende element.

FORVENTNINGER

Hvad kan du forvente dig af os?

  1. Du ser kun det, du ønsker at se. 
    Du ved bedst, hvad du ønsker at se. Derfor bruger vi ikke algoritmer, som gætter sig frem til, hvad der måske er interessant for dig. Vi lader dig sidde i førersædet, når du ønsker at læse vores indhold, og vi presser ikke noget ned over hovedet på dig. Når du f.eks. tilmelder dig en gruppe på Pensionistvenner, så vil du modtage notifikationer fra denne, når der sker noget nyt i den.
  2. Vi benytter IKKE reklamer og bannerannoncer. 
    Det betyder, at du kan fokusere på det, der interesserer dig uden udefrakommende forstyrrelser.
  3. Vi bruger ikke likes
    Vi ønsker, at indholdet er i fokus. Det er ikke en konkurrence om popularitet, men et spørgsmål om reelt at dele viden som kan give værdi til andre.
  4. Du betaler for at være med
    På Pensionistvenner betaler du et mindre månedligt beløb for at være en del af vores fællesskab.
    Det betyder, at vi kan sikre en vis standard og kvalitet for dig og vores andre medlemmer, og vi kan også afvise medlemmer, der ikke lever op til vores forventninger om god opførsel herinde.
  5. Dine date er dine egne
    Dine data bliver ikke solgt og videregivet til tredjeparter.
  6. Velgørenhed
    I takt med at Pensionistvenner vil vokse, vil vi gerne allokere en procentdel af vores profit til velgørende formål.

Du og vores øvrige medlemmer kan nominere og stemme på, hvilke betydningsfulde formål, der kunne bruge en økonomisk håndsrækning.
På denne måde står vi sammen om at støtte gode projekter og formål, som skaber værdi for seniorer og pensionister i Danmark.

Hvad forventer vi af dig:

  1. Vær dig selv
    Opret din rigtige profil med rigtige billeder. Vær ærlig, åben og giv noget af dig selv
  2. Respekt for andre
    Pensionistvenner består af mange forskellige medlemmer, herunder forskellige kulturer, religioner, oplevelser og meninger.
    Alle er en del af dette fællesskab, fordi man vil være her. Vi er alle forskellige og unikke - respekter det! Og brug vores forskelle som en styrke og noget godt.
  3. Ingen spam
    Undgå at "spamme" andre medlemmer af personlige eller kommercielle grunde
  4. Rapportering
    Du er velkommen til at rapportere enhver form for misbrug. Vi tjekker rapportering løbende.
  5. Forslag
    Du må meget gerne komme med ændringsforslag. Vi tager stilling til at alle forslag når vi forbedrer Pensionistvenner.dk
  6. Din egen gruppe
    Hvis du kunne tænke dig at lave din egen gruppe om et emne, der interesserer dig, og som du tænker, kan være spændende for vores medlemmer, må du gerne skrive til os
  7. Privatliv, tak
    Vi vil gerne have, at man respekterer, at Pensionistvenner er et privat fællesskab. Derfor må du ikke dele privat eller personligt indhold, som vises herinde, og eksponere det udenfor platformen.

Der er mange muligheder:

Events / arrangementer
Der vil blive taget initiativ til spændende arrangementer af alle, der bruger Pensionistvenner.

Eksperter 
På Pensionistvenner.dk finder du eksperter, som er med til at skabe værdifuldt indhold, som vi håber, du får glæde af.
Eksperter finder du under de forskellige grupper her på siden, og alt ligger overskueligt under særlige kategorier, så du nemt kan finde det, du interesserer dig mest for.

Grupper
Du kan også danne din egen gruppe her på Pensionistvenner – du skal bare spørge os. Du kan med fordel læse mere HER om at danne din egen gruppe.

Shop
Vi har en webshop, som tilbyder produkter og services, der er relevante for seniorer.

På Pensionistvenner hjælper vi hinanden med at skabe et fællesskab, der vækker glæde og begejstring hos alle medlemmer.